CHAI - Behandling

I en CHAI behandling handler det om at forbinde krop, sind, sjæl og seksualitet. Der er ingen af disse basale områder der, i mine øjne, er mere eller mindre vigtige end andet. 
I en behandling arbejder vi med at skabe et frit flow så vores fysiske krop og sind bedre kan navigere og sige til/fra.
Vi kan arbejde med grænser, jordforbindelse, åndelighed, sensitivitet, følelsesløshed, seksualitet, smerter, traumer, potensproblemer, fødsels traumer, menstruations smerter, energi blokering, søvnproblemer, energiboost, Ja listen er lang. Der er reelt set ikke grænser for hvad vi kan arbejde med.

Alle behandlinger bliver strategisk formet efter hvem du er som person. Du bliver mødt præcis som du er, lige her og nu. Ingen behandling er ens og hvad én klient oplever kan ikke sammenlignes med hvad én anden klient oplever. Det er en behandling, som ville du gå til en fysioterapeut, body SDS, psykomotorisk terapeut eller en anden form for kropslig behandler. Og det er på ingen måde nødvendigt at arbejde med den intime del hvis dette ikke føles rigtigt for dig.  

Selve Behandlingen:

Vi starter altid med en grundig for samtale, her skitseres hvordan du har det her og nu. Hvad din behandling skal indeholde, hvilke evt. grænser har du og vigtigst af alt din intention for behandlingen.
Intentionen kunne være: - Forbinde krop og sjæl. - Løsne energi blokeringer. - Jeg er nysgerrig på mig selv. - Undersøge underlivssmerter. - Skabe forbindelse mellem hjerte og underliv. - Flytte fokus fra min ihærdige sex lyst/manglende sex lyst. - Finde teknikker så jeg bedre kan forklare min partner/relationer hvad jeg ønsker. - Undersøge hvor mine grænse er. - At arbejde med at bevæge mig frit igennem livet uden blokeringer.

Alle følelser og kropslige fornemmelser er velkomne og intet skal skammes væk. Behandlingen kan bestå af tantriske ritualer, vejrtræknings øvelser, massage, tryk, akupressur, healing, yoni/lingam massage/berøring, dans/bevægelse, diverse sanse stimuli.
Hvad end der hjælper din krop til at åbne op og være modtagelig for de enorme energier vi kan skabe under denne behandling.

Intim berøring/massage:
Vælger du at der skal indgå intim massage i din behandling foregår dette til sidst i behandlingen og denne del udføres altid med handsker på. Ingen debat eller forhandling om dette.
(Hvis jeg kan mærke på dig, din krop og dine ord at du ikke er tydelig omkring behovet for at inddrage intim massage - vælger jeg som behandler det fra på dine vegne. Her kan det typisk være noget med dine grænser der ikke mærkes tydeligt og kommunikation er en af de vigtigste redskaber i behandlingen!)
Igennem hele behandlingen kan vi arbejde med at åbne de energiblokeringer der er, men specielt i intim behandling arbejder vi med dybe energier der kan hjælpe vores krop med at slippe gamle stagnerede følelser/blokeringer. De fleste oplever ekstrem dyb jordforbindelse, ro og omsorg for dig selv.
I en yoni behandling er det på ingen måde en forudsætning at yoni bliver penetreret. Tværtimod,
hvis hun (Du) ikke er klar, accepteres dette til punkt og prikke!

Til slut, med tøj på igen, afslutter vi med en grundig slut samtale hvor begge vores oplevelser og læringspunkter deles, hvad kan tages med ud i livet som fokus og aha oplevelser.

Og for en god ordens skyld. - Husk at en orgasme også sagtens kan opleves i armhulen eller på en lilletå. Vi jagter ikke orgasme eller udløsning under intim massagen eller i behandlingen generelt set!

Moral:

Jeg føler mig, som altid, forpligtet til at sende dig videre til en af mine dygtige kollegaer hvis kemien og/eller energien ikke er et match imellem os. I en tantrisk behandling er tillid noget af det vigtigste der skal skabes, for at du kan give slip på de udfordringer du kommer med.

Etiske regler - Taget direkte fra CHAI´s hjemmeside.
  • 1. Behandleren har tavshedspligt i henhold til straffelovens paragraf 152. Oplysninger om klienten og forløbet må kun viderebringes til CHAIs undervisningsteam og kun med klientens skriftlige tilladelse.
  • 2. Behandleren forbliver påklædt under berøring af klienten. Dvs. at behandleren altid som minimum er iført shorts og top.
  • 3. Al berøring er envejs. Behandler til klient. Såfremt klienten ønsker at lære at give erotisk berøring henvises til par-sessioner, hvor klienten medbringer en partner.
  • 4. Behandleren anerkender altid klientens grænser. Behandleren spørger om lov til at berøre og stopper med berøring, når klienten anmoder om dette.
  • 5. Behandleren indgår aldrig i en seksuel og/eller romantisk relation med en klient under en behandling og heller ikke i mindst 12 måneder efter behandlingen. Såfremt der opstår romantiske følelser (forelskelse) fra klient til behandler eller vice versa, afbrydes behandlingsforløbet med det samme.
  • 6. Behandlere/undervisere/studerende er bevidste om den magt, de har i rollen som udøvere, og de bruger ikke denne til seksuel eller anden form for udnyttelse (dvs. at tage beslutninger ud fra egne intentioner) af klienter.
  • 7. Personer under 18 år tilbydes ikke intim behandling. De kan kun modtage behandling i form af almindelig massage eller samtale.
  • 8. Der berøres aldrig med kønsdele eller oralt.
  • 9. Der gives aldrig behandlinger til personer påvirket af alkohol og/eller af euforiserende stoffer.

(Jeg forventer du fortæller mig hvis du tager nogen former for psykofarmaka eller recept pligtig medicin. Er du på  behandlingsdagen påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer udsættes din behandling, og samtale terapi kan i stedet tilbydes. Energierne jeg arbejder med i mine behandlinger kan ikke støtte op omkring en stærkt dopet fysisk krop. Derimod kan samtale terapi og en evt. søgen efter baggrunden for dette misbrug i stedet findes frem.)